Ikke nok med at vi mister vores far, saa falder vores familie ogsaa fra hinanden. Vi skal se paa mens den trygge bobbel vi var i sprang fra det ene sekundt til det andet, og kastede alle der var i den i hver sin retning. Vi mistede vores far, ergo allerede der braste vores verden sammen.
Jeg kom paa efterskole. Chris, Anja og Mette flyttede i en ny lejlighed, karin havde brug for mig mere en nogen anden, men jeg var paa efterskole og kunne ikke vaere den storesoester som hun havde brug for.
Chris var alt for ung til at forstaa. Han fik afvide af far sov. Chris fik et billede af far til sin legetoejs kasse, saa han ikke glaemte hvordan han saa ud. En dag hvor jeg var paa besoeg hos bedste, tog Chris dette billede op, bedste spurgte saa Chris hvor far var henne og hvad han lavede. Chris svarede: “Far sover oppe i himmelen hos Gud”. Jeg broed sammen I graad. Drengen var omkring 2 aar. Hvis jeg husker korrekt. Og han var overbevist om at far laa oppe I himmelen hos Gud og sov. Jeg ville goere alt for at far ikke laa og sov hos Gud I himmelen, ville give alt for at far ville vogne op og Chris igen havde en far. Men ikke bare én far, nej hans egen far, en far der gjorde alt for at skabe tryghed for sin familie. Far hadede julen mere end noget andet, men for hans boerns skyld gjorde han alt hvad han kunne for at goere julen speciel. Han tog til Tyskland for at hente julekalendere til os bla. Fordi jeg ikke breeder mig om lys chokolade. Jeg kan husked a jeg gik I folkeskole og jeg havde fortalt min far at jeg bliv drillet I skolen, saa han troppede op paa skolen, og de boern som drillede mig syndtes pludselig at jeg havde en sej far, saa der gik laenge inden de begyndte at drille mig igen. Men som roedhaared, bleg og fregnede saa der drillerri stortset uundgaaeligt.
Far koebte legetoej og toej til os selv om han sagtens selv kunne havde brugt de penge til andre ting til ham selv, som feks. Toej.
Vi tog I skoven, stod paa skoejter, sov I telt, legede og tegnede med vores far. Med andre ord vi fik lov til at have en lykkelig barndom, og fik lov til at vaere boern. Det har chris ikke faaet lov til.
De to maaneder inden far doede, boede jeg hjemme hos far og Mette. Jeg skiftede ble paa Chris, puttede ham og legede med ham, men hvis Anja ville lege, tvang Mette mig til at lege med hende I stedet, mens Chris fik lov til at ligge alene I stuen paa et teppe. Mette sad som regl bare I koekkenet drek en masse kaffe og roeg smoeger(af hvad vi ved).
Naar far kom hjem samlede han chris op og var der for ham. Jeg fik skeld ud hvis ikke jeg gad at lege med Anja, dog ikke naar far var til stede.
Kan huske at Mette faldte I, som man jo sa fint siger. Det gjorde hun en gang I mellem. Men naar hun gjorde, sorgede hun ikke for at vi havde mad, det maatte vi selv, saa det blev oftest slik skaalen der blev fundet frem.
Jeg troede at mit liv var et helvede, da mig og min mor ikke kunne sammen og derfor skendtes konstant. sa jeg flyttede hjem til min far. Den dag far doede sagde mette at jeg ikke laengre kunne vaere hos hende, og at jeg jo nu ogsaa var noedsadiget til at ringe til min soester og min mor og fortaelle hvad der var sket. Undskyld, men det var det haaredste jeg nogensinde har maattet goere, her var jeg jo den person der maatte oedeligge hendes liv.
Jeg selv har slodset meget med min sorg meget laenge, uden nogle at aabne op til, men det har Chris, og han goer det. Jeg har holdt inde laenge nok, og hvis ikke hans ord er nok, saa beder jeg jer om at give Chris og Anja deres barndom tilbage.
Hvis Mette oensker at fortsaette sit liv som hun goer nu, saa er det helt op til hende hun er en stor pige og kan selv vaelge. Men det kann boernene ikke. Her vil jeg gerne siterre er kendt sitat.: „ Boern vaelger ikke selv at komme til verdnen“.
Men burde vi ikke sikre os at de faar changsen for at vaere boern?
changsen for at have en ordentlig opvaekst?
Et ordentligt grundlag hvor paa de kan bygge resten af deres liv op paa?
Jeg mener; hvis ikke de har et stabilt grundlag, hvad er changsen saa for at resten kann blive staaende?
De fortjener bedre, de har brug for bedre. Jeg kann ikke goere meget mere end at be jer om hjaelp, folk med mere magt end jeg har.
Jeg beder jer giv disse boern hvad der er i deres fulde ret. Deres barndom, et solidt grundlag for resten af deres liv.
Vis dem at ``magten´´ faktisk bekymre sig om dem, vis dem at de ikke er alene, vis dem at boern ogsaa har rettighedder. For alle boern i samme eller lignende situation, giv dem en lyst til at leve livet, en glaede paa livet sidst men ikke mindst, en tro paa livet og menneskeheden.
